Toiletter i Silkeborg: Er bymidten klar til Regattaens store rykind?

Udgivet:10. august 2022, 09.22

Læsetid:1 minut

Af Bente Lysgaard Mikkelsen. Emil Ernstsvej 146 Engesvang

FACILITETER Snart løber den store Regatta-fest af stablen i Silkeborg. Så længe jeg kan huske, forberedte byen sig til den store begivenhed. For en stor begivenhed har det været i flere menneskealdre.

I vores moderne tid er der store forventninger til faciliteter i forbindelse med en sådan begivenhed.

Der stilles således almindelige krav til toiletfaciliteter.

Mon bymidten er klar til dette store rykind?

For mit vedkommende ser jeg ikke, at man er klar til at håndtere en almindelig turist-hverdag her i august måned med hensyn til toiletbesøg. Jeg har i den forbindelse stukket hovedet ind i toilethuset på byens torv.

Værre svineri skal man lede længe efter. Desuden har man måske tænkt ind, at vi alle er intetkønnet. I hvert fald viser selve toiletbrættet tegn på den tankegang. Det er ikke indrettet til kvinder, der gerne vil sidde ned, når man forretter sit ærinde.

Jeg har skrevet om manglen på ovennævnte faciliteter i Silkeborg gennem en årerække. Og det lykkedes så endeligt at få etableret toiletbygningen. Flot ser det ud med de ydre rammer. Nu skal vi blot have det gjort brugbart på en almindelig hverdag for såvel turister som medborgere i Silkeborg. Rengjorte toiletter døgnet rundt må være målet, om så der skal betales for hvert besøg.

Læs også
<span>Efter flere bump på vejen:</span> Ny Regatta-arrangør er klar til folkefest <span>Efter flere bump på vejen:</span> Ny Regatta-arrangør er klar til folkefest
Læs også:
Efter flere bump på vejen: Ny Regatta-arrangør er klar til folkefest
Læs også
Regattashow skaber kamp om bådpladser i Havnen Regattashow skaber kamp om bådpladser i Havnen
Læs også:
Regattashow skaber kamp om bådpladser i Havnen

Indlæser debat