Mindeord: Tak for næsten 40 års liv sammen med dig, Anna

Sinne Moeslund og Peter Steen Pedersen, Ans, har skrevet mindeord over deres datter, Anna Moeslund Pedersen

3. november 2020, 12.30

»Du var fra barnsben et livsstykke, der spredte glæde og sjov omkring dig i vores børneflok på fire, hvor du var nummer to,« skriver Sinne Moeslund og Peter Steen Pedersen om deres datter, Anna Moeslund Pedersen, der blev født med Downs syndrom. Anna blev 39 år.

MINDEORD: Du blev født den 14.4.81 ind i vores familie - med Downs syndrom som et fremmedlegeme - uden at vide, hvor meget du skulle komme til at betyde for vores familie og mange andre med i dit korte liv.

Du bar din sårbarhed udenpå, dit behov for hjælp hele livet, (netop som vi alle også har det overfor Gud). Du var fra barnsben et livsstykke, der spredte glæde og sjov omkring dig i vores børneflok på fire, hvor du var nummer to.

I lavede tour de France omkring gården og spillede håndbold, når to af kusinerne var på besøg, du gik til den med fuld gas hele vejen rundt.

Du blev født på et heldigt tidspunkt, hvor Viborg Amt drev skole for børn med »særlige behov«. I Viborg for den sydlige del af amtet, først 10 år på Rosenvængets Skole og de sidste tre år på Viborghus Voksenskole.

Du havde fantastiske lærere begge steder, der fik dig lært en masse kunnen og bare det at gebærde sig i livet og se muligheder. Tusind tak for alle de gode år du havde der, med dem og dine ligesindede, det gav dig mange sejre, og du nød det alle årene.

Anna, du har altid været glad for blomster, derfor hjalp voksenskolen dig også til et par beskyttede praktiksteder både hos Annette, Kjellerup Plantecenter, og ved Robert på Skibelund Gartneri, det nød du rigtig.

Derefter fik du dine sidste 16 år i K.H. Bofællesskabet Kernehuset fra dets start i 2004 i Ans med dit hjem i din egen lejlighed.

Det nød du sammen med dine venner, dine 11 bofæller og det fantastiske personale, Kernehuset altid har budt på. Samtidig med du var herhjemme hver 2.-3. weekend, som barn i familien hele vejen rundt, med dine små niecer og nevøer.

Alt det plus dit almindelige søskendeliv herhjemme, med alt det - familie-og samfundsliv med søndagsskole, helligdage og ferier - gjorde dig, lag for lag, til den perle du blev for os, ligesom muslingen omkranser fremmedlegemet med perlemor og derved skaber perlen.

Sådan blev du Guds perle til os - med al den glæde og velsignelse, du spredte.

»Livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn«.

Anna døde den 19. september og er begravet i vort familiegravsted på Grønbæk Kirkegård.