112

Narkopatrulje fik gevinst i Silkeborg

29. november 2019, 10.00

Foto: Martin Ballund

SILKEBORG Flere personer blev undersøgt, da politiets narkopatrulje torsdag var rundt i Silkeborg og Virklund.

Klokken 16.30 besøgte betjentene en adresse i Paradisdalen i Virklund, hvor en beboer blev sigtet for at have et halvt gram hash, en digitalvægt og noget joint-papir.

Politiets indsats førte til, at flere blev sigtet for at have små mængder euforiserende stoffer.

To mænd i en bil på Markedsgade i Silkeborg blev ved 21.30-tiden undersøgt. Den ene, en 20-årig mand fra Silkeborg, blev sigtet for at have godt et gram hash på sig.

Knap en time senere bemærkede politifolkene hash-lugt fra en opgang på Ravnholtvej i Silkeborg. Ved nærmere undersøgelse af en lejlighed opdagede betjentene 0,7 gram hash, som en 24-årig kvindelig beboer blev sigtet for.

Natten til fredag blev en 41-årig fodgænger på Sølystvej i Silkeborg kontrolleret klokken 02.25. Han havde 0,6 gram hash, som han blev sigtet for at have.