Som man taler hos socialdemokraterne

4. januar 2020, 08.00

KARAKTERMORD Tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Arne Lund, havde i torsdagsavisen et lidt interessant indlæg med overskriften »Utidigt karaktermord«. Jeg tror, overskriften er et forsøg på at forsvare hans lokale borgmesterkandidat, Søren Kristensen, men i indlægget prøver han nærmest at lave et karaktermord på SF og Hans Okholm. Han skriver: »Det var vel ret beset Hans Okholm og SF, som på valgnatten foretog en kovending og pludselig pegede på Steen Vindum som borgmester - godt betalt med en udvalgsformandspost, naturligvis«.

Det er jo interessant at høre, hvordan man taler internt hos socialdemokraterne. Jeg har hørt denne udlægning af begivenhederne på valgnatten tidligere. Jeg er nødt til at sige, at den IKKE beskriver begivenhederne. Det er ikke en sand udlægning og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Jeg ved det, for jeg var selv med i de afgørende forhandlinger på valgnatten. Vi sad i et fælles lokale sammen med Enhedslisten og Socialdemokraterne, da Radikale Venstre og Alternativet kom og meddelte, at nu havde de skrevet under på en aftale med Steen Vindum. Dermed var der flertal for genvalg af Vindum som borgmester.

Skulle SF så være blevet siddende sammen med de to andre partier og været sure? Sådan er vi ikke i SF! Vi går altid efter indflydelse, og det fik vi jo ved at erkende flertallet for Vindum og så søge indflydelse i den situation. Det havde ikke ændret på noget i forhold til borgmesterposten, hvis vi var blevet siddende. Så havde der stadig været et 17-14 flertal for Vindum. Nu blev det så et 19-12 flertal, og så levede vi med, at Enhedslisten kaldte os klasseforrædere.

SF er sat i politik for at øve indflydelse. Som vores gamle partiformand, Aksel Larsen, engang sagde: »Hvis man bliver bange, når man får tilbudt indflydelse i politik, så skal man hellere opgive politik og begynde at dyrke kål«. Vi er politikere i SF og ikke kåldyrkere!!

Jeg synes, det er ærgerligt, at socialdemokraterne tilsyneladende ikke har fået lavet en ind-til-benet-analyse af, hvad der gik galt på valgnatten - og i valgkampen. Og måske skulle man også prøve at finde ud af, hvordan man skaber tillidsfulde alliancer?

Personligt ærgrer det mig, at det mangeårige tætte og fortrolige samarbejde mellem S og SF er blevet noget flosset i kanten de senere år. Nu skal man jo ikke pege fingre ad hinanden, men jeg kan bare sige, at det aldrig har været SFs ønske, at det skulle gå sådan!