Kommunen der ikke skulle være

Det er i dag 50 år siden, at Them Kommune blev holdt over dåben som sin egen storkommune - og som det barn, ingen andre ville have

1. april 2020, 09.51

Med sit fokus på byudvikling udtrykte Them Byråd allerede i 1972 interesse for Them Hotel, hvis hotellet en dag skulle lukke. Da det skete 24 år senere, forevigede fotograf Jens Anker Tvedebrink fra Midtjyllands Avis rejsegildet over et nyt lejlighedskompleks på stedet. Foto udlånt af Egnsarkivet for tidl. Them kommune

I dag - for præcis 50 år siden - blev Them Kommune holdt over dåben som sin egen storkommune. Til blandet begejstring! Den nye kommune var det barn, ingen andre ville have, da lodderne var fordelt i den kabale, der fik Kommunalreformen 1970 til at gå op.

Men som de næste 37 år skulle bevidne det, kunne en nutidig H. C. Andersen hér på disse åbne midtjyske vidder have hentet inspiration til en fortælling om en grim ælling, der blev en smuk svane!

Kommunalreformen afløste sin 129 år gamle forgænger, der fra 1841 havde banet vej for demokrati og kommunalt selvstyre. Nu var det tid at skabe så økonomisk stærke enheder, at det offentlige kunne levere de velfærdsydelser, befolkningen dårligt nok endnu var forvænte med.

I et historisk perspektiv er 50 år ikke alverden. Og dog var det danske samfund på den tid et fuldstændigt andet end det, vi kender i dag. Det gryende velfærdssamfund gjorde for alvor op med vaner og fordomme.

Mødrene forlod hjemmet

Når Them - efter de flestes mening - var for lille til at levere en forventet service, skyldtes det blandt andet, at sognekommunerne ikke kunne levere eksamensundervisning, der gav adgang til videregående uddannelser. Tilsvarende var børnehaver ikke på programmet, og hjemmehjælp nød stadig navnet »husmoderafløsning«!

Tværtimod stod man i den situation landet over, at det var husmødrene, som skulle afløses. På et årti havde 85 procent af kvinderne forladt »hjemmets arne« for job i en gryende industrination. Familiestrukturen ændrede sig fuldstændigt. Instrumenter med navne som støvsuger, opvaske- og vaskemaskiner fandt plads i familiens rum.

Det var en tid, hvor der skete en masse. På én gang. Og hurtigt. Selvbevidste unge udfordrede forældrenes dagsorden. Højlydt og til »støjen« fra deres egen musik krævede de at få deres egen plads i det offentlige rum, der måtte forholde sig til hippier, rødstrømper, slumstormere, atommarch, beatnicks, p-piller, ja sågar fri abort.

Så markant var det, at ungdomsoprøret blev et tema i den radikale statsminister Hilmar Baunsgaards nytårstale på skiftet til 70’erne:

»Ungdommen må forstå, at vi ikke uden videre kan acceptere, at der skal vendes op og ned på det, vi har været lang tid om at bygge op. Der må være ordentlig og redelig dialog mellem generationerne«.

Det var en tid med følelsen af, at alt kunne lade sig gøre. Havde man ikke lige sat en mand på Månen? Havde ikke de glade 60’ere afleveret et land i fuld beskæftigelse med en tredoblet timeløn til 17 kr.? Og var den indenlandske produktion ikke på historisk høje 5 procent?

Hvad betød det så, at importhamstringen var tilsvarende historisk, 7,5 procent - og lånefinansieret i udlandet!

Rekordhøje lønstigninger

Det overforbrug søgte skiftende regeringer at rette op på med en stribe nye ord fra Folketinget som moms, tvunget opsparing, prisstop, indefrosne dyrtidsportioner og - netop i 1970 - kildeskat.

Statsministeren advarede i samme nytårstale arbejdsmarkedets parter: »Lad ikke de forestående overenskomstforhandlinger svække vores muligheder og skabe afhængighed af udlandet«.

Hvad ældre læsere vil huske, var det lige netop det, som skete. Danmark gik ind i 70’erne til rekordhøje lønstigninger og stigende statsunderskud. Og en ny kommunal inddeling af landet.

Loven om »Revision af den kommunale inddeling« skulle sikre kommunerne en sådan skattemæssig stabilitet, at de kunne magte de nye servicekrav. Målet var kommuner med minimum 5000 til 6000 indbyggere.

Her kneb det for sognekommunerne Them og Vinding-Bryrup-Vrads. Problemet blev forstærket af, at Silkeborg krævede at få Virklund, som historisk var en del af Them Sogn.

Købstæderne manglede jord til byudvikling. Reformen gav derfor byerne førsteret til at vælge, hvilke kommuner - eller dele af kommuner - de ønskede at overtage.

Virklund var »guldklumpen« i Them Kommune. Her havde sognerådet med stort held by- og erhvervsudviklet området fra få hundrede indbyggere til nu 1800 svarende til 30 procent af sognekommunens befolkning, men 40 procent af kommunens skattegrundlag.

Den succes lige uden for havelågen var en torn i øjet på Silkeborg Kommune. Det var jo herfra, tilflytterne søgte mod syd, når de efterspurgte et prismæssigt alternativ for lokal bosætning!

Om Silkeborgs krav sagde Thems mangeårige sognerådsformand Aage Brønd til Silkeborg Avis: »Det er urimeligt at skære en kommune med 4000 indbyggere midt over. Man ønsker bæredygtige kommuner, men opnår det modsatte. Virklund har skatteevnen i Them Kommune. Tilbage bliver et tyndt befolket område«.

Første kommunale tandpleje

Sognekommunerne Them og Bryrup-Vinding-Vrads var af den formening, at de hver især og hver for sig var fuldt ud kapable til at leve op til de nye krav. Begge ønskede at fortsætte som selvstændige kommuner.

Trods sine kun 2153 indbyggere havde Vinding-Bryrup-Vrads allerede i 1962 tilpasset sig den nye skolelov og erstattet landsbyskoler Vinding, Velling og Vrads med nybygget centralskole ved søbredden i Bryrup.

Tilsvarende i Them. Syv landsbyskoler var samlet i Frisholm (i 1953 og 1966), tre i Gjessø (1960) og en ny fløj føjet til skolen i Virklund i 1964.

Frisholm Skole havde endda placeret Them Kommune som Danmarks første landkommune med kommunal skoletandpleje.

På børnepasningsområdet havde kommunen indviet sin første børnehave - i Virklund - bare tre år inden Silkeborgs overtagelse.

Læs i morgen: Den grimme ælling folder sig ud

Allerede i 1974 var Them Kommune på vej med en sportshal ved Frisholm. Foto: Johannes Jensen (udlånt af Egnsarkivet for tidl. Them kommune)
Artiklerne om Them Kommunes fødsel for 50 år siden er skrevet af Jens Bloch fra Bryrup, der var lokalredaktør for Midtjyllands Avis i Them Kommune fra 1977-82 og har boet i området lige siden. For ham er jubilæet historien om viljen til at ville - trods alle advarsler! For 37 år som sin egen storkommune skabte en god byudvikling, konstaterer skribenten.
210,4 kvadratkilometer danmarkshistorie

Med kommunalreformen, der pr. 1. april 1970 reducerede antallet af danske kommuner fra 1098 til 277, blev Them skabt som sin egen storkommune. En arealmæssigt passende betegnelse med sine 210,4 kvadratkilometer, som i dag udgør en fjerdedel af Silkeborg Kommune. Men med dengang bare 4500 indbyggere var det de færreste, som gav den nye kommune en chance. Slet ikke, når Silkeborg forlangte Thems guldæg, Virklund.

Strukturkommissionen var klar i spyttet: Them, Vinding, Bryrup og Vrads sogne kunne glemme alt om at danne kommune. Så hvorfor blev det sådan?

Læs i dag og de følgende tre dage, hvor Jens Bloch fra Bryrup i anledning af 50-året for kommunalreformen i 1970 skriver om, hvordan Them Kommune blev til.