Den sidste Brecker-bror blæser stadig i trompeten

Den overlevende halvdel af Brecker Brothers, jazztrompetisten Randy Brecker, er vidt og bredt anerkendt for sin musiske alsidighed

27. november 2020, 10.45

Trompetisten Randy Brecker er bredt anerkendt som en af de bedste amerikanske jazzmusikere. Til september næste år kan man opleve ham i Birkerød, hvor han spiller med Aarhus Jazz Orchestra. Foto: Eva Hambach/Ritzau Scanpix

FØDSELSDAG: Som sønner af en klaverspillende advokat og en portrætmaler fik Randy og Michael Brecker den kreative åre ind med modermælken.

Og når faren var, hvad Randy selv har kaldt en »trompetfanatiker«, lå det til højrebenet, at de to sønner skulle gribe til blæseinstrumenterne.

Det har ført til stor hæder og anerkendelse for Brecker Brothers, som de to brødres duo hed. Mich...