Ægtepar tynder ud i skov: Vi føler os chikaneret

Anne Lise og Carl Strunge Jensen begyndte for nylig at tynde ud i deres skov på Svejbæk Søvej efter rådgivning fra en skovfoged. Det blev naboerne tossede over, og de har klaget til kommunen

21. november 2019, 11.43

Maskinerne holdt indtil i dag stille i Kirsebærskoven. I aftes gav plan- og vejafdelingen i Silkeborg Kommune besked til Carl Strunge Jensen og hans advokat om, at arbejdet med udtyndning af skoven må fortsætte. Foto: Brian Holst

SEJS-SVEJBÆK Ægteparret Anne Lise og Carl Strunge Jensen har de seneste dage følt sig under beskydning fra nærmeste hold, efter de i mandags iværksatte en udtyndning af deres skov på Svejbæk Søvej.

- Vi er blevet kontaktet af så mange mennesker de seneste dage. De klager over, at vi er begyndt at fælde træer i vores skov. Der er blandt andet kommet beboere fra nærområdet - også sent om aftenen - for at udtrykke deres frustration over, at vi tynder ud i skoven. Vi får at vide, at »vi burde skamme os« og lignende. Jeg føler faktisk, at vi bliver chikaneret, konstaterer Anne Lise Myrhøj Jensen.

Naturlig skovpleje...