Parkeret på ubestemt tid

52-årig buschauffør er usikker på, hvad fremtiden vil bringe, efter at han er sendt hjem på dagpenge på grund af coronakrisen

27. marts 2020, 12.09

Jørgen-Peter »Futte« Futtrup er med kort varsel pludselig sendt hjem fra sit arbejde - for første gang i 26 år: - Det har givet en stor usikkerhed. Vi har jo aldrig før prøvet, at hele verden bogstavelig talt lukker ned. Ingen af os ved, hvad der venter på den anden side.

SILKEBORG Der er noget helt galt, det er tydeligt for turistchauffør Jørgen-Peter Futtrup.

Ifølge arbejdsplanen burde han i disse dage være med et hold skiturister i Norge. Men i stedet går han hjemme i haven i Silkeborg og bygger terrassen større. Hans arbejde er midlertidigt nedlagt.

- Min foreløbige sidste tur var mandag 16. marts, da jeg var i København. Jeg fik en mail om, at jeg var sendt hjem uden løn. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville komme. For jeg vidste jo godt, at ordrebogen var tom, siger han.

En god arbejdsplads...