Få nu styr på vores vandløbsnatur

21. oktober 2020, 12.22

Foto: Jakob Stigsen Andersen

VAND Det er absurd, at vi i Danmark ikke formår at tage vare på vores vandløbsnatur. Det er uansvarligt, at politikerne ikke får sat det nødvendige lovgivningsarbejde i gang, der skal sikre både lodsejere og naturen klare retningslinjer. Og det er fuldstændigt urimeligt, at det er op til lokale frivillige kræfter at kæmpe for, at naturbeskyttelseslovene overholdes, og i alt for mange tilfælde endda hænges ud lokalt for deres kamp.

Silkeborg Kommune søger nu stik mod al fornuft og fagligt belæg at skære grøde endnu oftere i Gudenå. Men når man grødeskærer, fjerner man vandplanterne fra vandløbets bund og brinker, så vandet kan løbe hurtigere igennem. Det er veldokumenteret, at grødeskæring er enormt skadeligt for naturen. Det stresser og slår fisk ihjel og fjerner skjul og strømlæ. Og det fremmer vækst af den værste å-plante overhovedet – pindsvineknop. Det er ligeså veldokumenteret, at det har ringe virkning mod oversvømmelser. Vandet sendes blot hurtigere videre til nedstrøms lodsejere.

Forringelsen er altså grundløs og sker på trods af, at kommunen som vandløbsmyndighed har ansvaret for at passe på vandløbsnaturen. Det sker, selvom Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø er beskyttet både som Natura2000 natur og efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. Forringelsen sker, selv om kommunens egne fagfolk ikke har kunnet dokumentere noget som helst alarmerende under deres besejling af hele strækningen tidligere i år.

Det sker, selvom Danmark har forpligtet sig til at opnå god tilstand i vores vandmiljø, hvilket betyder, at naturen skal have det godt, og at alt fra fisk til vandplanter og smådyr i vandet skal trives i de tusindvis af kilometer vandløb, vi har i Danmark. Og det sker, selvom staten selv har angivet netop grødeskæring som en af de største forhindringer for at nå i mål med forpligtelsen om, at naturen i vandløbene skal have det godt.

Det er uacceptabelt, og selvom jeg bifalder, at miljøministeren i et brev har bedt kommunerne stramme op, så viser eksemplet fra Silkeborg med al tydelighed, at der skal mere konkret politisk overarm til. For regeringen svigter vandløbene, når den slags kommunal enegang kan få lov at stå uimodsagt.

Jeg efterlyser derfor nu to ting.

For det første skal miljøministeren sikre, at lovgivningen gøres umisforståelig i forhold til, at naturen skal beskyttes. For selvom der med vandløbsloven er statslig lovgivning, så understøtter de kommunale vandløbsregulativer i dag ikke, at vi får en rig vandløbsnatur, fordi langt de fleste regulativer tillader for meget oprensning og for ofte grødeskæring.

Og så skal ministeren sikre en ny vandløbslov. Et ekspert-udvalg har i 2018 afgivet en række grydeklare anbefalinger til, hvordan vi får en ny vandløbslov, der favner et ændret og mere uforudsigeligt klima, et nødlidende vandmiljø og samtidig sikrer helhedsbetragtninger og samarbejde mellem kommuner, lodsejere og grønne organisationer omkring de største vandløb. Det giver jo god mening for et vandløb som Gudenå, der løber gennem otte kommuner.

Det er ikke os eller andre af de berørte interesseorganisationer, der stopper en ny vandløbslov. Tværtimod støttede DN netop sammen med Landbrug & Fødevarer mange af ekspert-udvalgets anbefalinger, men intet er sket siden.

For det andet skal kommunalpolitikerne forstå og løfte deres ansvar, når det gælder vandløbsnaturen i Danmark. Den kommunale indsats skal ganske enkelt op i gear. Det skal ske, hvad angår efterslæbet i de indsatser, der indgår i vandplan 2015-21, men også når det gælder om at udarbejde vandløbsregulativer, så de understøtter og ikke modarbejder vandløbenes miljømål om rige og levende vandløb. Og så skal kommunerne naturligvis ikke bryde lovgivningen, men tage deres ansvar for vandløbsnaturen seriøst.

Det burde være ret logisk, for den hidtidige praksis i flere kommuner er en dyr og udsigtsløs omgang for borgerne. Og hvis ikke, vi alle skulle dele ønsket om sprudlende liv i og omkring vores vandløb, så lad mig lige understrege, at beskyttelse og naturindsatser ikke er behagelige til- eller fravalg, men helt konkrete forpligtelser, som kun bliver dyrere af at vente.

Det er en politisk opgave at sikre god dialog til lokale løsninger ved at udarbejde klare helhedsorienterede retningslinjer for vandløbene fra miljøministeren og en vilje til at påtage sig opgaven fra kommunerne.