Dagen begynder med sol

3. juni 2020, 06.47

SILKEBORG God morgen. Vi står op til en dag, der begynder med en del sol, der i perioder dog sløres noget af højtliggende skyer. Men i eftermiddag kan der trække skyer med byger, måske med torden, ind over landsdelen.

Temperaturerne vil ligge mellem 18 og 23 grader. I aften og i nat får vi et vekslende skydække og først på aftenen endnu lokale byger, der kan være med torden, men ellers tørt. Tempeaturen falder til mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn sydøstlig vind, der i nat tiltager og bliver let til frisk.