Leder: Hvor lavt kan man synke?

22. november 2021, 12.58

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Det er heldigvis yderst sjældent, man som lederskribent har anledning til at bruge udtrykket helligbrøde.

Men det er det, der er tale om, når nogen bryder ind i Silkeborg Kirke og tisser på gulvet i dåbsværelset, hæder sodavand i døbefonten og lader en ukendt væske flyde ud over alterbordet. For ikke at tale om, at de også lige ødelægger låsen i et flygel.

Altså, vurderet med det store nyheds-målebånd, sker der langt skrækkeligere ting rundt om i verden. Men lørdagens vandalismen mod kirken i Silkeborg er bare så tåbeligt og meningsløst, at det rammer direkte ind i sjælen og gør brugerne af kirken sørgmodige.

Hans Krabbe i dagen leder

Helligbrøde bruges, når nogen krænker noget, som betyder meget for nogle andre, og som værnes omhyggeligt.

Silkeborg Kirke betyder meget for mange, og den værnes omhyggeligt.

Altså, vurderet med det store nyheds-målebånd, sker der langt skrækkeligere ting rundt om i verden.

Men lørdagens vandalismen mod kirken i Silkeborg er bare så tåbeligt og meningsløst, at det rammer direkte ind i sjælen og gør brugerne af kirken sørgmodige.

Hvad i alverden går der mon gennem hovederne på dem, som godt berusede - formentlig - bruger en eftermiddag på at gå amok i en kirke?

Læs også
Gerningsmænd hældte sodavand i døbefont og tissede på gulvet

Med mindre de er færget ind fra en anden galakse, så ved de jo, uanset alder, at de er i færd med noget, der bryder alle regler og normer for anstændig opførsel.

Fra helt små bliver vi programmerede til at opføre os anstændigt og andægtigt i kirken. I respekt for troen, traditionen og den bygning, vi er i.

Men de mekanismer blev sat helt ud af spil i nogle eftermiddagstimer lørdag.

Det er skammeligt. Forkasteligt. Uacceptabelt. Og vi må krydse fingre for, at videoovervågningen har fanget tåberne, så de kan komme til at stå til regnskab for hærværket.

Ikke at der er forvoldt uoprettelige skader på kirken. Men fordi det kunne være så godt at konfrontere gerningsmændene med deres tåbeligheder og høre, hvad de helt præcist tænkte, da de gik amok.

Det er så uendeligt svært at sætte sig ind i.

Desværre er hærværket i kirken ikke enestående. For nylig beskrev vi græskar-massakren i gågaden, hvor fulde folk forlystede sig med at ødelægge udsmykningen i forbindelse med halloween.

Hvad skal det til for?

Man kan frygte for, hvordan det skal gå med den fine juleudsmykning på Torvet. De oplyste igloer tiltrækker børn og barnlige sjæle i stort tal, og de bliver en attraktion hele den kommende julemåned.

Hvis de ellers klarer skærene og undgår hærværksmændenes trang til ødelæggelser.

Tænk jer nu om, venner.

Helligbrøde er det sidste, vi har brug for op mod jul.

Indlæser debat