Busafgange: Antibus - en by på afvænning

21. januar 2020, 12.22

BUSAFGANGE Hans J. Okholm er formand for vej- og planudvalget i Silkeborg Kommunen, og derved bliver han øverste myndighed for bustrafikken i hele kommunen. Hans J. Okholm er første næstformand i Midttrafiks bestyrelse, så derved bliver han anden øverste myndighed for den regionale busdrift i Region Midtjylland.

En magtfuld mand som har sine egne meninger om stort set alle sager i Silkeborg Kommune, og som selvfølgelig bruger sin indflydelse. Det var vel også grunden til, at han på byrådsmødet i november lovede, at der kom bedre busforbindelse mellem Silkeborg og Sorring. Dette direkte henvendt som en bemærkning til undertegnede.

Bemærkningen kom sikkert som følge af et møde i Sorring mellem Lokalråd Sorring og vej- og planudvalget, et møde som lokalrådet havde fået arrangeret i et håb om at få forbedret busforbindelsen 112. Der blev lovet en bedre forbindelse, men først en permanent plan til sommeren 2021. Indtil til sommeren 2021 er planen én ekstra afgang og lidt ekstra flexkørsel.

Ikke meget vi Sorring/Toustrup-borgere kan bruge, men en lille mindre forbedring for de unge skolesøgende mennesker. Som borger i Sorring giver det ikke meget mening at bruge bussen til transportmiddel, for at komme til det attraktive Silkeborg eller Aarhus, det er faktisk for besværligt at komme hjem til Sorring/Toustrup igen.

Men kære borgere, hvis vi ikke vil miste forbindelsen helt, så brug de forbindelser I kan. Vi bliver talt og målt på forbruget, også selvom det ikke give nogen mening. For de fleste ture vi har, er beregnet på skole- og uddannelsessøgende unge mennesker, ikke på os som skatteborgere, der bare forventer et minimum af service. Frygten kan være lukning af ture med begrundelse, at busserne ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang.

Bus 113, som vi I lokalrådet også har forholdt os til, kommer først til høring efter 16. januar. Vi kan selvfølgelig håbe, at der er sker forbedringer for hele området Sorring /Toustrup. Lokalrådet har givet Midttrafik de bedste kort på hånden. Der er lavet ruter som Midttrafik kan iværksætte med det samme. Glæder mig til den nye plan for bus 113.