Ny præsident i Hammel Rotary

Udgivet:14. juli 2022, 11.15

Læsetid:Under 1 minut

Ivan Østergaard er tiltrådt som præsident for det kommende år i Hammel Rotary. Han afløser Torben Wiborg, der har været præsident det seneste år. Præsidentskiftet blev markeret forleden, hvor Hammel Rotary holdt sidste møde inden sommerferien. Rotary i Hammel, der tæller knap 40 medlemmer, støtter velgørenhedsarbejde lokalt, nationalt og internationalt.