Aktiv torsdag på museet

Udgivet:03. juli 2018, 09.43

Læsetid:1 minut

Der er aktive dage på museet i Hampen.

HAMPEN Torsdag d. 5 og d. 12. juli, samt torsdag d. 9. august åbner Vester Palsgaard Skovmuseum i Hampen museet op for en aktiv torsdag med hyggelige aktiviteter for børn.

Her vil der være mulighed for at gå i skoven, hvor de frivillige fortæller om skoven og dyrene, og der snittes en krybskyttefløjte. Man kan også lave små filtbolde eller sætte sig ved snittebænkene og lade fantasien råde.

Sidst på dagen tændes der op i bål stedet og rister en pølse. Der tages forbehold for, at der kan være afbrændingsforbud i Ikast-Brande kommune. Det er der lige for øjeblikket. I så fald vil der ikke blive tændt bål og ristet pølser.

Der er gratis entré og aktiviteterne er gratis.