Søsterloge uddelte penge

Støtte skal styrke fællesskaber og samvær

Udgivet:31. januar 2019, 12.41

Læsetid:1 minut

Modtagere af donationer sammen med logemedlemmer. Fra venstre: Sognepræst Pastor Poul Geil, Alderslyst Kirke, Lis Christoffersen, Tove Schiewe, Else-Marie Brøchner, Irene Sørensen, Silkeborg Roklubs handicapafdeling, Marianne Torne, Linea Kusk, Jul i Arena Midt. ?Privatfoto

Kenneth Husum
Journalist| husum@midtjyllandsavis.dk

4 år siden

Silkeborg Der er blevet delt gaver ud til gode formål fra Søsterloge nr. 36 Karen Jeppe, der hører under Odd Fellow Ordenen i Silkeborg.

Samlet blev der givet 11.500 kr., der skal styrke fællesskab og samvær.

- For alle har brug for et fællesskab, alle har brug for at være sammen om noget. Alle har brug for at blive set. Heldigvis findes der mange tilbud til dem derude. Har de ikke selv kræfterne eller overskuddet, vil det være godt, hvis en person i omgivelserne påtager sig mentorrollen og tager vedkommende under armen og af sted, sagde donationsudvalgets formand, Tove Schiewe.

To af donationerne gik til julefester i Alderslyst og i Kjellerup. De fik henholdsvis 4000 og 2500 kr.

I Alderslyst Kirke har man i mange år med stor succes holdt juletræsfest for folk, der ellers skulle være alene i julen.

Også i Kjellerup har man under navnet »Jul i Arena Midt« taget ideen op og har på tredje år holdt juletræsfest for gamle og unge ensomme, og hvem der nu ellers skulle have lyst til at være med i fællesskabet.

Den tredje donation på 5000 kr. gik til Silkeborg Roklub, der har en særlig afdeling for handicappede.

Pengene skal gå til køb af en ny crosstrainer.