Mulighederne for kviktest i lokalområderne forlænges

25. marts 2021, 12.04

Hurtigtesten foretages med en lang vatpind i næsen, og du får svar kort tid efter. Foto: Martin Ballund

THORSØ/ULSTRUP/LAURBJERG I ugens løb er det igen blevet muligt at få lavet en corona-kviktest i Ulstrup, Thorsø og Laurbjerg. Og nu lyder meldingen fra Favrskov Kommune, at det ikke blot er i denne uge, man kan få en vatpind i næsen i lokalområdet. Kviktest-mulighederne forlænges, og indtil videre er der ikke offentliggjort en slutdato.

Det betyder, at man fremover kan dukke op - uden tidsbestilling - til en kviktest i Ulstrup, Thorsø og Laurbjerg.

Det er Falck, der står for teststationerne, som er til stede i Tungelund Aktivitetscenter onsdage, Laurbjerghallen tirsdage og i Ulstruphallerne mandage og fredage. I Ulstrup kan man dog ikke blive testet 2. og 5. april, som er påskehelligdage. Alle lokationer har åbent fra klokken 14-19. BEC

Indlæser debat...