Silkeborg-Voel tabte knebent til Team Esbjerg

For mange tekniske fejl og misbrugte chancer blev afgørende

22. september 2021, 20.13

Stine Bonde kom ind i stedet for en svagt spillende Filippa Idéhn. Hun startede godt men havde senere i kampen flere skud, hun burde have klaret. Foto: Martin Ballund

HÅNDBOLD30 Da pausefløjtet lød i Silkeborg-Voels udekamp mod Team Esbjerg, viste måltavlen 16-14 til hjemmeholdet

spilleminutter senere var den stilling ændret til 34-31 i et opgør, hvor hjemmeholdets Henny Reistad var den store og afgørende faktor.

På intet tidspunkt var Silkeborg-Voel foran i opgøret, hvor holdet hele tiden var et skridt eller flere bagefter på måltavlen.

Silkeborg-Voel kom skidt fra start og var hurtigt bagefter 3-0, men holdet fik styr på de tekniske fejl, og så var forsvaret stærkt i det etablerede spil. Det betød, at holdet kom op på 6-6, men hjemmeholdet scorede derefter fire gange i træk.

Blandt andet fordi Mathilde Kristensen fik sin anden udvisning indenfor få minutter.

Alligevel fik Silkeborg-Voel kæmpet sig tilbage i kampen for en kort stund ved 12-10.

Billedet fra tidligere i halvlegen gentog sig imidlertid, da Team Esbjerg bragte sig på 15-10, men så havde Stine Bonde, der var skiftet ind for en svagt spillende Filippa Idéhn, flere redninger, og pludselig var stillingen ændret til 15-13.

Silkeborg-Voel havde fat i den lange ende, og da Ann Grethe Nørgaard skulle eksekvere sit tredje straffekast, så hjemmeholdet rystet ud.

Desværre blev straffekastet misbrugt efter et svagt forsøg, og efter Stine Bonde svigtede ved et langskud, fik Natasja Andreasen reduceret til 16-14 efter 30 hæsblæsende minutter.

Også i anden halvleg var hjemmeholdet i front hele tiden, og da der blev spænding om resultatet, sendte træner Jesper Jensen igen Henny Reistad på banen. Hun var i særklasse og blev i den grad udslagsgivende på en aften, hvor Silkeborg-Voel især i første halvleg lavede for mange tekniske fejl, og generelt misbrugte for mange åbne chancer i kampen.

Læs mere om kampen i Midtjyllands Avis torsdag samt på midtjyllandsavis.dk

Indlæser debat...