Hvem skal vinde handicapprisen?

Udgivet:22. september 2020, 10.13

Læsetid:1 minut

FAVRSKOV Handicaprådet i Favrskov Kommune uddeler sidst på året en handicappris og efterlyser lige nu forslag til en vinder.

Handicapprisen er med til at sætte positivt fokus på forholdene for mennesker med et handicap, og med prisen følger 5.000 kroner.

Prisen går til et menneske, en gruppe, en frivillig forening, virksomhed eller institution, som har gjort en særlig indsats for borgere i Favrskov Kommune med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

I 2019 gik handicapprisen til Ulstruphallerne og halinspektør Dines Boye.

Men nu skal 2020-vinderen altså findes.

Det er muligt at byde ind med sit forslag til Favrskov Kommune frem til den 5. oktober. BEC