Den alzheimer-ramtes digt

Af Roger Skyum. Beboer på Karolinelundcenteret Gjern

Jeg tror, at skønt jeg næsten alt kan glemme

om tid og sted, om hvem og hvad og hvor,

så kan man sikkert ganske nemt fornemme,

hvem der i mine tanker forrest står.

En gang imellem er jeg nok lidt bitter.

Du véd dog, at jeg har et kærligt sind.

Kom mig imøde, kom og bryd mit gitter.

Kom, hold min hånd og kys mig på min kind.

Kan du mon være rolig og koldblodig,

hver gang jeg græder og er helt konfus?

Bliv ikke bange, men vær blot tålmodig.

Led mig på sporet - giv mig så et knus.

Forstå, at jeg så tit har brug for hvile,

og at jeg ikke alt omkring mig ser.

Og lad mig mange gange se dig smile,

li’ til den dag jeg ikke er her mer.