Leder: Pas på polariseringen

18. september 2020, 14.11

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Har du styr på din sociale boble?

Spørgsmålet er relevant for mange i de her corona-tider.

Netop nu kulminerer en måneds lokalrådsmøder i Silkeborg Kommune, hvor kommuneplanen 2020-2032 er emnet for debat mellem borgere og embedsmænd, der gerne vil have så mange indspark som muligt, før de lancerer det, der bliver den kommunale køreplan de næste 12 år.

Møderne, hvor der med torsdagens tre nu er afholdt 19 af 27, afslører, at der i en begrænset geografi som Silkeborg Kommune findes mange lokale bobler. Og at boblerne har vidt forskelligt udtryk.

En uvidenskabelig midtvejskonklusion efter at have overværet en række møder er, at jo tættere du kommer hovedbyen Silkeborg, jo mere liv og engagement er der i boblerne. Det virker som om borgerne tættest på Silkeborg er mere på barrikaderne med hensyn til, hvad der sker i deres lokalområder. De er velforberedte, de snakker for deres sag, de er kreative, og de stiller sig ikke tilfreds med en halvlunken forklaring på dit og dat. Og de er fokuserede på, hvorvidt der er styr på trafikken, og om servicetilbudene i form af skoler og institutioner er på plads og i orden.

Anderledes tegner billedet sig længere væk fra kommunens centrum. Der kommer hurtigt en snert af opgivenhed over det ude i landdistrikterne. En følelse af at være glemt, marginaliserede og på ingen måder en del af den fest, vækst og optimisme, der kendetegner Silkeborg omkring motorvejen.

Det er en kæmpe udfordring for en kommune, der gerne fortæller, hvor vigtigt det er med en kommune i balance. Men virkeligheden, som den italesættes på borgermøderne, tegner anderledes: Nemlig at vi står med en boomende hovedby med forstæder i en vækst så vild, at hverken veje, skoler eller institutioner kan følge med. Mens de udenfor byens lys sukker efter nogle få byggegrunde, så man kan bevare den lokale skole.

Så konturerne af en polarisering mellem Silkeborgs centrum og de livskraftige forstæder på den ene side og kommunens udkant på den anden er der.

Men selv indenfor byområderne øjnes en fortælling om »vi« og »de«.

Nogle i Sejs-Svejbæk melder rent ud, at lokalsamfundet ikke kan bære flere tilflyttere. Nok er nok.

I Funder mente en borger i aftes, at de mange familier i rækkehusbebyggelserne skader lokalsamfundets sammenhængskraft, fordi de hurtigt flytter videre. Det går ud over kontinuiteten i skolen og i foreningslivet og svækker lokalsamfundet. En hård dom over de mange, der bor på række.

Nok handler kommuneplanen 2020-2032 om det lange lys på fremtiden.

Lige nu afslører den aktuelle debat, at vi måske har noget, vi skal forholde os til her og nu.

At vi ikke på flere planer bliver »dem« mod »os« i smørhulsboblen Silkeborg.