Lykkelige omstændigheder: Voel må undvære stor profil

Sofie Bæk Andersen kommer ikke på banen igen det næste lange stykke tid

24. januar 2020, 10.00

Sofie Bæk Andersen venter sit første barn. Foto: Martin Ballund

HÅNDBOLD Sofie Bæk Andersen har ikke været på banen endnu i 2020 for Silkeborg-Voel, og et comeback har lange udsigter for den målfarlige playmaker.

Den 26-årige Voel-profil venter nemlig sit første barn med kæresten Jacob Tjørnelund, der er superligaspiller i Hobro IK.

Det meddeler Silkeborg-Voel fredag formiddag, og klubbens direktør Mikael Bak ønsker tillykke med familieforøgelsen.

- Vi er naturligvis rigtig glade på Sofies vegne. Jeg tror på, at vi får en topmotiveret Sofie tilbage på holdet, når hun igen er klar til at trække den grønne trøje over hovedet, siger direktøren.

Der bliver ikke hentet en erstatning for Sofie Bæk til denne sæson, men Mikael Bak understreger, at der på længere sigt skal kigges på truppens sammensætning.

- Med Sofie ude i det næste års tid betyder det naturligvis også, at vi skal gøre os nogle seriøse overvejelser omkring vores holdsammensætning, hvilket vi allerede er begyndt at tage fat på, siger han.

Læs mere: Voel-profil: Det er mega stort
Voel-profil er gravid: Det er mega stort
+Abonnement
Læs mere: Træner: Det bliver fedt for hende
Voel-træner om gravid nøglespiller: Det bliver fedt for hende
+Abonnement