22-årig kvinde fik beslaglagt bil

Udgivet:05. februar 2019, 08.08

Læsetid:Under 1 minut

Kvindes bil sendt til Holstebro Auktioner.

HAMPEN En 22-årig kvinde fra Nr. Snede fik natten til tirsdag klokken 02.10 beslaglagt sin bil på Givevej i Hampen.

Politiet havde en nummerpladegenkender på bilen og kunne se, at føreren af bilen - den 22-årige - ikke havde kørekort.

Hun blev stoppet. Og da det var 3. gang hun blev stoppet uden kørekort, havde politiet ret til at beslaglægge bilen.

Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation og sendt til Holstebro Auktioner.

mh