Midtjyske Meninger: Lad os lege

Udgivet:23. november 2022, 10.36

Læsetid:2 minutter

Foto: Martin Ballund

Af Charlotte Rune Nissen Silkeborg

Det ligner Elsa har været på besøg, sagde husets ældste datter, da vi forleden kørte fra Sydbyen til ponyen på Funderholme Rideskole.

Det var magisk og varede få dage. Men det lige at få løfte blikket fra listerne med de mange ting, som skal gøres inden jul for alvor melder sin ankomst. Det lige at se op fra om Jorns eftermæle skal være ved åen i midten, eller på p-pladsen ved søen. At vende sig mod naturen og træerne (mens de er her endnu) fremkalder barnet og det barnlige i os.

Da jeg for efterhånden mange år siden boede i Aarhus, og havde min daglige gang på universitetet gik jeg en snefyldt morgen op ad Langelandsgade. Der var ingen trafik, for det var så glat på denne lange bakke, at ingen biler eller busser kunne komme frem. Foran mig gik en ganske pæn ung mand midt i tyverne med ansigtet vendt mod himlen. Han gik ganske langsomt og slingrede lidt indimellem. Jeg passerede ham og opdagede til min store forbavselse, at han gik og fangede snefnug med tungen.

Jo, han blev måske forlegen, da jeg gik forbi med et hurtigt »godmorgen«. Men hold nu op hvor har jeg tit tænkt på den episode: Det at blive som barn igen.

Lad alt rundt om fare for en stund og bare være. Finde kælken eller en sort sæk og suse ned ad bakken eller fange snefnug med tungen.

Kender du udsagnet »don’t grow up, it’s a trap«?. Hvor mange af os har ikke mærket hvad stress er, og hvad det kan gøre ved folk?

Vi skal være tilgængelige, inden for rækkevidde på mobilen, mailen og alle de andre kanaler.

Som barn glædede vi os til jul, som voksen kan man godt frygte alt det ekstra, som skal forberedes, gøres, laves og handles.

Vi er på vej ind i adventstiden. Nedtællingen til jul. Når det ligger mig på sinde at skrive om ikke at blive helt voksen, er det med baggrund i de mange mennesker, jeg møder og taler med, der ikke er særligt glade og tilfredse og har den fornødne mening i livet. Vi glemmer ofte glæden i livet, i jagten på anerkendelse, titler, resultater, prestige og materielle goder, men hvad er det værd, hvis ikke glæden og legen følger med?

Derfor lad os være barnlige og lege helt ind i voksenlivet. Endnu en gang, mens jeg skriver dette, breder der sig et smil på mine læber, når jeg tænker på en tilfældig pæn ung mand fange snefnug med tungen.

Det er så simpelt og lige til og det ligger lige foran os.

Lad os derfor leve lige der... der, hvor vi husker vores glade »barnlige« sind - der, hvor vi er ubekymrede.

Hvis meningen med livet ikke er glæden at bidrage til egen og andres livskvalitet, hvad er den så?

Husk legen, glæden, de gode relationer og ikke mindst at sørge for at have tid til det nære og det, som ligger lige for.

Indlæser debat