Mindeord: Lisbeth var hjertelig, gavmild og gæstfri

Lisbeth Andersen, Ans, døde to dage før sin 91 års fødselsdag. Hun var besøgsven, musikalsk og udfoldede sig på engelsk, når hun besøgte familien i USA

4. september 2021, 08.00

Lisbeth Andersen fotograferet for to år siden på Søvangen i Ans, hvor hun gennem 25 år sammen med andre ledede sangen hver torsdag formiddag. Foto: Rasmus Viuff

MINDEORD: Fra familien har vi modtaget mindeord over Elisabeth (Lisbeth) Andersen, der døde 27. august:

Lisbeth havde selv planlagt en mindre fejring af de 91 år - men hun døde af hjertestop to dage før - hun var frisk til det sidste.

Lisbeth var nr. 7 af en søskendeflok på 10 børn - født og opvokset på »Enggaard« i Vindum ved Bjerringbro.

Alle børn hjalp til på gården både inde og ude - opgaverne blev større, jo ældre man blev.

Efter syv års skolegang kom Lisbeth - som andre - ud at tjene. Flere steder på gårde hvor man arbejdede ude og inde. Hun kom senere i huset hos en familie i Aarhus og senere i Viborg. Det var noget helt særligt, for hun var glad for at se og opleve nyt. Også ophold på husholdningsskole var godt; her kunne hun også udnytte sit sociale gen.

Drev landbrug

1952 blev Lisbeth gift med Kaj. De første år forpagtede de Tinggaard ved Ormstrup Gods, og her startede de op med at drive landbrug.

Lisbeth og Kaj købte gård/ejendom på Iller Nedermark i 1963, og her boede de i 15 år, indtil gården blev solgt til sønnen, Torben. De overtog en naboejendom som inden indflytning blev istandsat, og en smuk have blev anlagt.

Kaj døde i april 2008, og herefter flyttede Lisbeth til Ans.

I et interview, hun gav for nogle år siden, sagde Lisbeth, at hver morgen, når hun fra 3. sal kiggede ud over søen, så sagde eller sang hun:

»Jeg vil ånde luften i fulde drag - synge Gud en sang for den lyse dag«. Og hver aften sang hun et vers for sig selv: »Men om det stille dødens bud i denne nat jeg får. Det er min trøst i dig, - O Gud - jeg lever, - dør og opstår.«

Musik og sang

Netop sang og musik i øvrigt var en stor nydelse for Lisbeth. Hun sang aftensang på Søvangen i Ans, og i 25 år har hun sammen med andre ledet sang hver torsdag formiddag på Søvangen.

Hun var besøgsven for flere. Hun nød også engelsk-undervisning, som hun frimodigt gjorde brug af, når hun fik besøg fra eller besøgte sin kære familie i USA.

Ved Tirsdags-cafe i Missionshuset var hun også en flittig gæst og spillede også flere gange klaver til sangene.

Lisbeth var meget social og frimodig, snakkede til og med alle i opgangen, og hvor hun var. Derfor var corona-tiden heller ikke så spændende. Men alligevel fandt hun de muligheder, hun havde - ringede, sendte mails, sms’er, ja, streamede gudstjenester - og gik lange ture med sin rollator. Hun benyttede mulighederne, hun havde.

Lisbeth var hjertelig, gavmild og gæstfri over for alle. Man kunne ikke komme på et forkert tidspunkt (med mindre hun skulle ud af døren).

Lisbeth var et forbillede i tro, ydmyghed, giversind, hjælpsomhed - hun har levet et beundringsværdigt liv.

»Jeg takker Gud for den lykke og fred, jeg ejer i mit hjerte i kraft af troen på Jesus og i visheden om, at jeg er i Guds stærke hænder,« sagde Lisbeth også i det tidligere nævnte interview.

Udover fem børn og svigerbørn efterlader Lisbeth sig 11 børnebørn og 12 oldebørn.

Æret være Lisbeths minde.

Indlæser debat...