19 år og entusiastisk lystfisker: Emil fanger 200-300 fisk på få timer

Han er formentlig Silkeborgsøernes mest entusiastiske lystfisker 19-årige Emil, der hele tiden sætter sig mål for, hvad han skal trække op fra søernes dyb

18. oktober 2020, 11.00

Når Emil Hjort Jørgensen er på vandet i flere døgn i træk, så sover han enten i båden eller i et lille ét personers telt på en ø, hvor han måske tænder et bål og griller en fisk over flammerne. - Men når jeg for eksempel er på vandet i 10 døgn i træk, så overlever jeg primært af noget af det billigste fra Rema 1000, siger Emil med et smil.

SEJS-SVEJBÆK I sommerferien var han 10 døgn i træk på Silkeborgsøerne.

10 døgn i sin fars jolle. Udstyret med majs - som får skallerne til at bide på krogen - kiks, colaer, vand og ikke mindst masser af fiskeudstyr. For Emil er bidt af fiskeri. Og han er særdeles skrap til det.

Og hvis man tror, at fiskeri handler om at kaste snøren ud, knappe en pilsner op og så ellers bare...