Fitness også uden for Silkeborgs byskilt

26. februar 2021, 12.30

FORENINGSFITNESS Det har stor værdi for os i lokalområderne at mulighederne uden for Silkeborg byskilt støttes.

For ca 4 år siden blev de første spæde skridt taget til en ny forening i Kragelund. En foreningsbaseret fitnessaktivitet: FK Fitness.

Nu er sagen igen endt som en sag til politisk afgørelse i Silkeborg kommune, og vi ser frem til en positiv afgørelse. Det har stor værdi for os i lokalområderne at mulighederne både indenfor og udenfor Silkeborg byskilt støttes.

Merete Fenger

Vi startede i rå lokaler, som lå i forbindelse med en nyetableret hal, hvor ca 300 m2 uudnyttet loft blev forvandlet ved ca 30 frivilliges ihærdige hjælp og et stort antal arbejdstimer. Processen fulgte en tegning som var blev godkendt af Silkeborg kommune.

Herefter blev der afholdt stiftende generalforsamling med gældende vedtægter og der blev valgt en bestyrelse. En nonprofit forening så dagens lys. Så lang så godt.

Der blev etableret en dialog med DGI og der blev lånt godt 800.000 kr. til etablering af forenings-fitness.

12 frivillige instruktør meldte sig på banen og gennemgik DGI’s fitness-instruktør uddannelse og bestod en dertil hørende eksamen i anatomi, fysiologi og programopbygning tilpasset den enkeltes behov.

Tiden var nu kommet til at søge relevante fonde til at dække vores etablerings-/anlægsudgifter, og her var det nærliggende at søge Puljen til medfinansiering af lokale projekter.

Ansøgningen lød på 400.000 kr. ca 50 % af vores investering (lån).

På det tidspunkt var gældende praksis i Silkeborg kommune, at foreningsbaserede aktiviteter kunne støttes, derfor burde der ikke være tvivl om, at FK Fitness kunne modtage denne støtte fordi:

- FK fitness er et foreningsbaseret fitnesscenter

- med medlemmer, vedtægter, bestyrelse, generalforsamling,

- og overskuddet anvendes til foreningens almennyttige formål.

Det bør her nævnes at:

- FK Fitness modtager ikke noget tilskud/ støtte fra Silkeborg kommune, ej heller andet medlemstilskud hverken via folkeoplysningsloven el. andre puljer.

- Der er 10 km til nærmeste fitness-center så derfor er der ikke noget geografisk overlap.

Der er pt. ca. 240 medlemmer, i alderen 15-92 år, med hovedvægten på seniorer. Ca. 10 % af medlemmerne har tidligere gået til fitness i en lignende forening ( Engesvang). Resten har ikke været tilknyttet foreningsaktiviteter i en del år, men sætter stor pris på det lokale »mødested«, hvor både den fysiske og mentale/ sociale del har en kæmpe betydning.

FK Fitnessforening er et samlingspunkt for både ældre og unge, mænd og kvinder, som mødes og får en god snak, en kop kaffe og en hyggestund sammen og inspirere hinanden til god motion.

Sagsbehandlingen har varet 3 1/2 år, fordi den har været vejen igennem Ankestyrelsen som netop er kommet med følgende afgørelse:

Silkeborg Kommune må gerne støtte foreningsfitness.

Nu er sagen igen endt som en sag til politisk afgørelse i Silkeborg kommune, og vi ser frem til en positiv afgørelse.

Læs også
Forening i Kragelund venter stadig på penge til fitnesslokale
+Abonnement

Det har stor værdi for os i lokalområderne at mulighederne både indenfor og udenfor Silkeborg byskilt støttes.

Læs også
Vi støtter foreningsfitness i Kragelund

96 af landets øvrige kommuner støtter foreningsfitness uden betænkeligheder.