Kreativt landsbysamfund laver juletræs-allé af »skrottræer«

21 juletræer lyser nu op langs landevejen i Herskind takket være handlekraftige landsbyboere

25. november 2020, 12.43

- At træerne er skrot-træer, som ikke ville kunne sælges som hele juletræer, fordi de har en bar skulder eller er lidt skæve i den ene side, betyder ingenting for os. Vi synes bare, at det er fantastisk at få lov til at bruge dem til at skabe juleglæde, og så er det både en hyldest til det uperfekte bæredygtigt. Det kan vi godt lide her i byen, siger Aviaja Dahl Kilt, som sammen med Loke og hans mor malede Herskind rød på en grå tirsdag i november. I dag klokken 16 er der fælles coronavenlig juletræstænding i Herskind, hvor landsbyboerne fordeler sig langs træerne på Langelinie for at få tændt alle timere på samme tid, så alle træer lyser ens igennem hele december.

HERSKIND 21 juletræer doneret af den lokale juletræsgård, Stougaarden, et aktivt landsbyråd og en beskeden pose penge til julekugler og lyskæder er alt, hvad der skal til for at forvandle en grå landevej i én af kommunens nordlige landsbyer til et lille juleeventyr.

Tirsdag formiddag havde Loke på fire år og hans mor Stine Tollestrup travlt med at hænge skinnend...