Gjerns golfbane har fortsat overskud

Søhøjlandets Golf Resort står atter uden forpagter af restauranten. Forventningen er, at der er fundet en ny forpagter ved starten af det nye år

16. september 2019, 14.50

Søhøjlandets Golf Resort har givet overskud lige siden tømrermester Jan Rasmussen for otte år siden overtog den 18 hullers golfbane med tilhørende faciliteter. En tilbagevendende udfordring har dog været stedets restaurant, hvor efterhånden flere forpagtere har været ind over i forholdsvis korte perioder. Foto: Bjarne Gregersen

GJERN Både medlemsmæssigt og økonomisk går det fortsat godt for Søhøjlandets Golf Resort i Gjern, hvor golfbaneejer og direktør Jan Rasmussen atter kan præsentere sorte tal på bundlinjen i det seneste årsregnskab.

- Det har været et tilfredsstillende år. At overskuddet ikke er helt så stort som året før, skyldes, at der var lidt udfordringer i forbindelse med en samarbejdspartner. Men ellers er tingene forløbet, som de skulle. Og vores golfbane står skarpere end nogensinde, vi får hele tiden ros af vores gæster, siger Jan Rasmussen, der fik et overskud på golfbanen på godt 700.000 kroner efter skat - mod knap 900.000 kroner året før.

Farvel til forpagter...