20-årig fra Ikast skaffer penge til Star Wars

Ida Gaardsdal Løth er med i et ambitiøst dansk filmprojekt, som involverer Lars Mikkelsen og Hollywoodfotograf

16. september 2018, 14.00

Ida Gaardsdal Løth er optimistisk, når det gælder om at skaffe penge til Star Wars tv-serien. - Men det kræver sit at få Disneys opmærksomhed, derfor er vi gået i gang med at producere den første kortfilm selv. Ambitionen er, at Disney vil arbejde sammen med os og producere de resterende fire, siger hun. Foto: Henrik Ole Jensen

En bærbar computer står klappet op og tændt på det lille cafébord ud for kaffebaren Baresso i shoppingcentret Bruuns Galleri i Aarhus. Den tilhører 20-årige Ida Gaardsdal Løth fra Ikast. Hun arbejder i kaffebaren, som på en måde også er årsagen til, at hun er blevet involveret i et nyt ambitiøst dansk filmprojekt.

Et projekt som går ud på at producere en Star Wars serie, der skal bestå af fem kortfilm af hver 40 minutter.

Filmproduceren og skuespilleren bag, dansk pakistanske Shahbaz Sarwar, har nemlig fundet en niche i historien, der mangler at blive fortalt.

Ida Løth er assisterende producer på det første afsnit, selv om hun absolut ingen erfaring har fra filmbranchen - og aldrig har set en Star Wars film.

Men hun har noget andet. Gåpåmod og en urokkelig tro på sig selv. Og som hun siger:

- Jeg har altid været en ildsjæl, og dette kan være min chance for at bevise mit værd og få lov at lege med de helt store.

Ansat over opvasken...