Klimaambitioner i Silkeborg Kommune

VINDMØLLER Som det er de fleste bekendt, arbejdes der med vindmølleprojekter i Silkeborg kommune nu. Der er i øjeblikket en proces i gang vedr. et projekt i nærheden af Demstrup op til kommunegrænsen mod Viborg.

Om det lykkes at få projektet i gang afhænger af de udfordringer, der er i området. Og alt dette undersøges nu.

Undersøgelser omkring støj, visuelt og kræftrisiko er afsluttet, og har ikke betydet, at landvind skal droppes. Konsekvensen af det er, at det forlig, som omhandler fortsat landbaserede vindmøller, er gældende, og derfor fortsætter undersøgelserne af, om det er muligt med vindmøller ved Marsvinslund.

Efter min opfattelse vil andre forslag senere blive afprøvet. Ikke at Silkeborg kommune kan og vil investere direkte i vindmøller, men skulle andre forsyningsselskaber som eksempelvis Hofor, være interesseret i at etablere landbaserede vindmøller i Silkeborg kommune som ved Låsby, så vil vi se positivt på det.

En anden væsentlig klimaudfordring er biogas og udvikling af det biogaspotentiale, der er i Silkeborg kommune.

Jeg fatter simpelthen ikke, at der ikke er et langt større ønske om biogasudvikling, ikke bare i Silkeborg, men over det ganske land. Nogen steder er der dog klimaambitioner for dette område, især Skiveområdets projekt Greenlab.

Til eksempel. Der kører ca. 41.000 store varebiler over 3500 kg rundt i Danmark. Ud fra en gennemsnitsberegning udleder de i omegnen af 352.000 tons CO2 årligt.

Hvis disse 41.000 varebiler kørte på biogas, ville man reducere CO2-udslippet med 320.000 ton årligt. Teknologien er opfundet, bilerne kører i dag dog mest i Sydeuropa.

Potentialet for biogas i Danmark er stort nok til at både de store varevogne og de store lastbiler kunne køre på biogas over en 10-årig periode. Der mangler bare ambitionen om at ville og få det organiseret. Tænk hvis samtlige lastbiler og store varevogne var CO2-neutrale. Det er muligt. Det kræver bare handling.

Biogas opgraderet til naturgaskvalitet er en af mulighederne i et fremtidigt grønt samfund og samtidigt et bedre alternativ end el, især hvis biogassen samtidigt bliver baseret på landbrugets husdyrgødning. Gøres det rationelt i store fælles biogasanlæg, kan biogassen reducere CO2-belastning med næsten 179 % i forhold til diesel, men kun, hvis det er landbrugsgødning, der er kildematerialet.

El bør bruges i personbiler, og når der er overskud af el, bør el bruges i elektrolyseanlæg, hvor brintatomer tilsættes biogas for derefter at opgradere dette til elektrofuels, som kan anvendes til flybrændstof. Og dermed kan vi stadig flyve med god samvittighed.

Men der skal omstilling til nu.

Derfor flere vindmøller og store fælles centralt beliggende biogasanlæg. Det kan ikke gå hurtigt nok.