Amea fra Thorsø ude med debutsingle: Vil være den nye Medina

Der skal mere end en stribe corona-aflyste koncerter til at stoppe 22-årige Emma Amalie Jensen fra Thorsø, som er aktuel med sin debutsingle

17. juli 2020, 16.00

- At komme ud i verden med min musik er en udfordring. Derfor er branchefestivaler som SPOT-festival uvurderlige, og det var et slag i ansigtet, da den blev aflyst, men hvis det ikke var sket, var jeg nok ikke udkommet med min første single endnu, og det er også meget fedt, siger Amea. Foto: Martin Ballund

THORSØ - Jeg ved godt, at jeg har gjort det hele en million gange sværere for mig selv ved at insistere på, at jeg vil have en pladekontrakt med et af de store selskaber. Men det, jeg kommer ud med skal være hundrede procent i orden, så det kan måle sig med den professionelle del af branchen. Drømmen er, at folk synes min musik er »The shit«, og så må man også arbejde hårdt for det. Der er meget på spil, og jeg sætter alt ind på at få det til at ske, siger 22-årige Emma Amalie Jensen med kunstnernavnet Amea fra sin plads ved spisebordet i forældrenes parcelhus i Thorsø.

Den nye medina...