Lokalråd ønsker trinbræt ved Funder

Funder-Lysbro Lokalråd undersøger mulighed for trinbræt ved jernbanen vest for Silkeborg

18. maj 2019, 09.00

Lokalrådet peger på, at Funder og Lysbro målt på indbyggere snart har lige så mange indbyggere som Sejs-Svejbæk og derfor har brug for et trinbræt, så man kan komme af og på toget - for eksempel her ved den gamle Funder Station på Funder Ådalsvej, hvor foranden for lokalrådet Thomas Larsen (til venstre) forleden havde sat Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen stævne. Foto: Martin Ballund

FUNDER De seneste år er der blevet flere og flere indbyggere i Funder og Lysbro. Derfor er Funder-Lysbro Lokalråd lige nu ved at undersøge, om der er grundlag for at etablere et trinbræt ved jernbanen.

Det fortæller lokalrådsformand Thomas Larsen.

- For et års tiden begyndte vi at undersøge, om der var ønsker til bedre bus- og togforbindelser i forbindelse med den bosætning, der vælter ind over området. Her blev det nævnt, om det var muligt at etablere et trinbræt, så man også kan stige på toget i Funder fremfor at skulle køre ind til Silkeborg Station, fortæller Thomas Larsen.

En spørgeundersøgelse foretaget af lokalrådet viser, at der er basis for at undersøge idéen nærmere.

- Der kom også et par forslag til placeringer. Enten kan det være ved den gamle Funder Station på Funder Ådalsvej eller ved Ærøvej, fortæller Thomas Larsen.

Lokalrådet har været i dialog med kommunen om idéen og et par politikere, men her har idéen ikke vundet indpas indtil videre.

- Vi havde håbet, at planen for et trinbræt kunne blive skrevet ind i kommuneplanen, men det skete ikke. Men i sidst ende er det jo også Banedanmark, der bestemmer, om der skal være et trinbræt eller ej, siger Thomas Larsen.

Indbyggere er der nok af...