Borgerinddragelse - og arkitekturpolitikken

10. juli 2019, 12.07

INDFLYDELSE Op til kommunalvalget i 2017 var BORGERINDDRAGELSE et ord der blev brugt igen og igen. På ganske mange vælgermøder stod vi som kandidater nærmest i kø for at fremhæve, at borgerne fremover skal inddrages i processerne i kommunen. Det gjaldt også mange af de nu valgte byrådsmedlemmer.

Nu har byrådet besluttet, at Silkeborg kommune skal have en arkitekturpolitik, der skal være et redskab til at styre kommunens udvikling. Ros til byrådet for beslutningen. Men som min indledning påpeger, skal samtalen om fremtidens arkitekturpolitik så ikke bredes ud til alle, der har lyst til at deltage? Jeg vil kalde en sådan proces for: Borgerinddragelse.

Derfor vil jeg opfordre partierne til at brede diskussionen ud. Om det er kommunen, biblioteket eller et andet forum der skal være arrangør, er ikke så vigtig. Men vil det ikke være muligt at lade lokalrådene gribe en del af opgaven?

For at få rigtig borgerinddragelse, så skal debatten bredes ud, så den bliver lokal og folkelig. Det er ikke nok kun at komme med høringssvar, fordi det er defensivt. Lokalrådene kan være det demokratiske bindeled, der bringer samtalen ud i lokalområdet, så vi som borgere kan være med i den offensive proces om at udvikle vores arkitekturpolitik, og i sidste ende vores byer og kommune.

Lad faglighed være omdrejningspunktet, så vi får mindre »snik-snak«. Tag også fremtidens spørgsmål med, hvor bæredygtighed for både bygninger og byer, og spørgsmålet om nedbringelse af CO2-udledning er uomgængelige emner. Der er nok at tage fat på.