Torden på vej

Tirsdag bliver en våd dag i Silkeborg

11. juni 2019, 06.35

Paraplyen skal frem i dag.

SILKEBORG Pinsen sluttede på pæneste vis med aftenssol, og så er det for alvor blevet hverdag igen. For meldingen fra DMI lyder på, at tirsdag bliver en våd dag i Silkeborg-området, hvor der endda kan komme torden lokalt.

Hele dagen bliver der skyet med stedvis regn eller byger. Temperaturen kommer op mellem 18 og 23 grader. Let til frisk nordøstlig vind, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Og det våde vejr fortsætter, i nat bliver det stedvis regn eller byger med temperaturer på mellem 10 og 15 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.