Skal Birkebo lukkes endnu en gang?

Udgivet:08. august 2022, 11.33

Læsetid:1 minut

Af Erik Markvad Jørgensen Talsperson for Skovlandets Lokalråd

BESPARELSER Endnu en gang lægges der op til, at plejehjemmet Birkebo i Bryrup skal lukkes. Det er administrationens oplæg i sparekataloget. I stedet foreslås, at der bygges nyt i Balle, Hvinningdal eller Gødvad.

Politikerne har bedt administrationen komme med spareforslag. Men hallo, lever administrationen i en verden hvor sammenhængskraften i kommunen ikke er en del af ansvarsområdet?

Kommunalbestyrelsen har i de sidste fem budgetaftaler afsat penge til det nye plejecenter i Silkeborg og slået fast, at der skal skabes et nyt plejecenter med en sammenbygning af Skovly og Birkebo.

Er administrationens forslag seriøst ment, eller er det blot for at udvise handlekraft?

Indlæser debat