Kvinde sigtet for at låne bil ud til narkopåvirket mand uden kørekort

25. februar 2020, 09.41

Foto: Martin Ballund

langå En 38-årig mand fra Randers blev klokken 00.11 i nat stoppet af en patrulje fra Østjyllands Politi på Vesterallé i Langå. Betjentene tog ham med på stationen for at aflægge en blodprøve. Her viste det sig, at manden var påvirket af euforiserende stoffer og som om, at det ikke var nok, så var han allerede blevet frakendt kørekortet. Manden kan derfor se frem til at blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at have kørt bil i påvirket tilstand. En 36-årig kvinde fra Langå blev ligeledes sigtet i sagen, da hun havde lånt sin bil ud til manden velvidende, at han ikke havde noget kørekort. Det er nemlig også ulovligt, oplyser Østjyllands Politi.

- bes