Besættelsen: Erindringer fra Anden Verdenskrig

5. maj 2020, 15.40

BESÆTTELSEN I går var det 4. maj, og minderne om min barndom står pludselig klar i min erindring. Jeg er født 17. marts 1941, og vi boede i Silkeborg i det sidste hus på Vestergade - lige før skoven.

I boligerne overfor boede de tyske soldaters familier, og jeg legede med en tysk dreng. Vi kørte på trehjulede cykler på min side af gaden og snakkede vældig godt sammen. Sproget kan sikkert diskuteres!

Skoven virkede uhyggelig på os og var forbudt område. Senere fandt jeg ud af, at tyskerne have materiel og samlede sig der. Det vidste mine forældre sikkert.

Jeg havde en ældre bror, som var ret fræk. Han provokerede de tyske soldater med mange opfindsomme ting. Blandt andet cyklede han rundt i mørket, mens han trykkede på en knap, der gav lys mange steder på hans krop. Tyskerne var efter ham mange gange.

Min far var også i fare. Han lyttede til den engelske radio, og engang kom de tyske soldater, mens han sad med hovedet inde i radioen. Han troede, det var børnene, der forstyrrede ham, så han skældte ud uden at se op, og heldigvis lod tyskerne ham være.

Da freden kom 4. maj om aftenen samledes folk ude på gaderne og drog mod centrum. Jeg husker, at jeg blev lagt i seng, før hele familien drog ind mod byen.

Noget andet, jeg husker, er familien i underetagen. Der boede en enke med to voksne børn. Jeg tror, de læste til lærere, men de var også en slags skjulte frihedskæmpere. Jeg husker en nat, hvor vi sad i kælderen under luftalarm, da der lød skridt på trappen. Jeg må have følt mine forældres angst, men det viste sig, at det var de to voksne børn fra stueetagen, der kom ned i kælderen.

Endnu en ting jeg »husker« eller har fået fortalt er om min mor. Efter krigen holdt mange tog på banen fyldt med flygtninge. Da gik min mor over til dem med al den mad, hun kunne undvære.

Dengang boede vi på Drewsensvej - lige overfor banen.

I dag er der ikke så mange, der husker Anden Verdenskrig, men der er mange, der gav deres liv, og det er måske meget godt lige at sige dem tak.