Aggressiv mand spyttede på folk på banegården

29. november 2019, 09.49

Den aggressive søndrejyde både skubbede og spyttede efter andre togpassagerer.

SKANDERBORG Folk, der skulle tidligt med toget, blev i morges generet af en ophidset og aggressiv mand på Skanderborg Banegård.

Hvad den 53-årige mand fra Aabenraa var vred over, er ikke oplyst. Men han skubbede og spyttede på andre på stationen, og klokken 04.12 blev politiet tilkaldt. Betjentene fik manden dæmpet ned, så han slap for at blive taget med på stationen. Men en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen slap han ikke for.

sinn