Når lysene slukkes »på vejen«

Udgivet:01. februar 2023, 09.30

Læsetid:2 minutter

Af Peter Sørensen. Formand Lev Silkeborg

1 måned siden

CAFÉ Tak til Midtjyllands Avis for tirsdag 24. januar at sætte fokus på den truende lukning af Café på Vejen.

I Lev Silkeborg har vi noteret os flere sparetiltag, som ellers var blevet besluttet og på vej til at blive eksekveret, for så i sidste øjeblik at blive aflyst. Det giver altid god mening, hvis eftertænksomhed udmøntes i et nyt standpunkt. Det er en fin dyd at tillade sig at blive klogere.

Må vi med dette indlæg stilfærdigt men desperat opfordre til, at den samme sunde fornuft anvendes på beslutningen i budgetaftalen om at lukke Café på Vejen, som for de 70 levende mennesker, der berøres her og nu, samt fremtidige brugere, er et helt uoverskueligt og uerstatteligt tab.

For en skidt beslutning er først rigtigt gal, hvis den gennemføres på trods af erkendelsen af, hvor skidt den er.

Læs også
Café på afveje Café på afveje
Læs også:
Café på afveje

I Lev Silkeborg holder vi meget af træer og byens lys men pointerer samtidigt, at der her er tale om en gruppe mennesker af kød og blod. Endda mennesker uden meget netværk og i højrisiko gruppen for ensomhed.

Det er således skidt, eller rettere decideret katastrofalt, for de 70 borgere, som et par gange om ugen kan mødes i et café-tilbud, der har eksisteret i 35 år.

Det er et tilbud, som for den berørte gruppe er helt uerstatteligt og nu for en ret beskeden besparelse tænkes erstattet af lidt slag i luften på stederne, hvor de berørte borgere har deres boliger. Vel at mærke nogle slag i luften uden nogen form for finansiering og for mange i nogle botilbud, som i forvejen lider af massiv underbemanding.

Med andre ord skal et højt skattet tilbud nu afsluttes, hvor der ikke findes alternativer eller reelle muligheder for at sætte noget i stedet.

Det kunne måske være fristende at tænke, at det må være som det er for nu, og så starter vi et tilbud op om et par år, når økonomien er lidt bedre. Men sådan spiller klaveret altså ikke, når det handler om denne type tilbud.

Læs også
<span>Café På Vejen:</span> Ansvar og tænkeboks <span>Café På Vejen:</span> Ansvar og tænkeboks
Læs også:
Café På Vejen: Ansvar og tænkeboks

Når Café på Vejen, hvis alt går så rædsomt, som der er lagt op til, lukkes ved udgangen af februar i år, er det årtiers møjsommeligt arbejde, som ikke lader sig genetablere med en check og et fingerknips, der afsluttes.

Kære politikere, kære forvaltning. Det har ikke skortet på protester og bøn om nåde fra alle sider.

Fra Lev Silkeborg er det heller ikke første gang, vi peger på de alvorlige konsekvenser, men vi beder nu igen så mindeligt om, at denne beslutning ændres så lysene holdes tændt i Cafe på Vejen til glæde for de mange »træer«, som lever så sparsomt men vokser og trives der.

Det har Silkeborg ikke råd til at undvære.

Læs også
<span>Besparelser slår nu igennem:</span> Handicappede mister fristed <span>Besparelser slår nu igennem:</span> Handicappede mister fristed
Læs også:
Besparelser slår nu igennem: Handicappede mister fristed

Indlæser debat