Hammel Golfklub op i den bedste række

21. august 2020, 15.05

Anne Lasthein Hansen, Mathilde Brinch Brogens Christensen, Sofie Lorentzen og Sara Lasthein Hansen - nyt flot resultat.

Hammel Hammel Golfklub er næste år med i golfens Superliga for kvinder. - Santander Divisionen.

Det er et faktum, efter holdet for nyligt vandt sin kvalifikationsgruppe .

- Oprykningen er holdets fjerde på bare syv år og et resultat af fire unge lokale pigers dedikation til golf, fortæller golfmanager Poul Ditlev.

De fire spillere, Anne Lasthein Hansen, Mathilde Brinch Brogens Christensen, Sofie Lorentzen og Sara Lasthein Hansen alle mellem 18 og 21 år har deltaget i samtlige oprykninger og har alle fået deres »golfopvækst« i Hammel Golfklub.

PÅ grund af covid-19 var ar turneringsformen ny, idet der var lavet en gruppe med fire klubber - de tre øvrige var Viborg, Herning og Breinholdtgaard. Ingen af dem kunne matche Hammel-spillerne, og så var oprykningen en realitet.

Klubbens kvalifikationshold for herrer og damer vandt begge deres puljer og er således klar til at spille oprykningsspil den 13. september.

Klubbens hold i fjerde division for herrer sluttede sæsonen på en tredjeplads i sin pulje. ks