90 års fødselar har fundet sine aner

Udgivet:10. juni 2023, 08.00

Læsetid:1 minut

3 måneder siden

Lise Aabrandt Jensen er født i Jordløse på Fyn. Senere rejste hun til København og blev uddannet barneplejerske.

I 1970 byggede Lise og hendes mand Richard Jensen, som var murer, hus på Rosenhøj i Låsby.

Lise Aabrandt Jensen har været meget aktiv indenfor Spejderbevægelsen - især i Låsby, hvor hun var med i ledelsen i mange år.

Hun har haft flere fritidsinteresser - blandt andet porcelænsmaling.

Men den største interesse er slægtsforskning. Hun har fundet sine aner mange hundrede år tilbage. En interesse hun stadigvæk, får meget tid til at gå med.

Lise mistede sin mand i 2018. De har to sønner, fire børnebørn og fem oldebørn, som er Lises stolthed.

På trods af alderen er Lise frisk, rank og rørig og nyder hver dag at gå og ordne sine blomster i sin store have.

Krimier og kryds- og tværs-opgaver har også hendes interesse.