Ry Svømmehal styrket med nye kræfter

4. oktober 2017, 13.22

RY Foreningen Ry Svømmehal blev ved den nyligt overståede generalforsamling styrket med nye kræfter i bestyrelsen.

Det er Karsten Bak og Kirsten Deichmann, som nu vil kæmpe for oprettelsen af en svømmehal i Ry sammen med de fem siddende bestyrelsesmedlemmer Thomas Cordtz, Johan Elm Mikkelsen, Anders Rosenstand Laugesen, Uffe Vinther og Poul Bülow, som alle fortsætter.

Bestyrelsen er således udvidet fra fem til syv medlemmer. Morten Bülow og Anni Winther blev desuden valgt som suppleanter.

Foreningen har nu eksisteret i et år, og selv om der blev ikke afsat penge til en svømmehal i Ry i det nye budgetforlig, arbejder bestyrelsen ufortrødent videre på at realisere drømmen om en svømmehal i Ry, så skolelever og andre ikke skal til Them eller Skanderborg for at blive bedre til at svømme.