Silkeborgenser skal være med til at styrke klimamål

14. oktober 2021, 09.25

- Indsatsområderne favner bredt, men de omhandler især, hvordan en virksomhed belaster miljø og klima - blandt andet i forhold til energi- og vandforbrug, CO2-udledning (klimaaftryk), affald og madspild, forklarer Rasmus Gøther Frost om sit nye job.

JOBNYT: Rasmus Gøther Frost er ansat som ny klima- og bæredygtighedsrådgiver hos Sagro i Esbjerg. Virksomheden ønsker yderligere at styrke sin position inden for klima- og bæredygtighedsrådgivning, herunder rådgivning om miljø- og ressourcestyring, økonomi, bæredygtighed, verdensmålene og grøn forretningsforståelse. Til det formål er 30-årige Rasmus Gøther Frost blevet ansat i afdelingen Miljø og natur.

Han bor nær Silkeborg med sin kæreste og er uddannet jordbrugsteknolog og har efterfølgende taget en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed fra Vejlby.

Tidligere i år færdiggjorde han kandidatuddannelsen Environmental and Ressource Management, cand.techn.soc., på SDU i Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg.

Kandidatuddannelsen er et internationalt studie, hvor de studerende inspirerer hinanden på tværs af nationaliteter.

MTL

Indlæser debat...