Julestemning i det gamle Silkeborg

Grethe Holk, Silkeborg, er i dag 77 år. Da hun var 13 år gammel skrev hun i skolen denne stil om forberedelserne og forventningerne op til juleaften dengang i 1955

15. december 2019, 10.00

I Grethe Holks fristil ser man også lærerens røde rettelser, men der er ikke mange. Grethe var dygtig til at skrive og stave, og man kan også se, at der dengang i 1955 blev lagt stor vægt på rigtig kommasætning. Det havde den dengang 13-årige pige også godt styr på.

Allerede sidst i november begynder juleforberedelserne, og med dem kommer juletravlheden.

Byernes gader bliver smykket med gran og lys. Langs fortovene bliver der sat lygter ned, som bliver pyntet med gran, og over gaderne bliver enten hængt granguirlander eller store lysbuer.

Forretningerne, både på landet og i byerne, gør alt for at tiltrække folks opmærksomhed. I et vindue ser man en nisse, som holder et stort skilt, hvorpå der står: »Julegaver«. En købmand har pyntet sit vindue med rosiner, appelsiner, svesker, abrikoser, figner, dadler og mange forskellige flasker vin. Ja, og lad os ikke glemme kravlenisserne og de kulørte kugler. Pludselig kommer vi forbi en slagterforretning, hvis vindue er pyntet med store sylter, leverpostejer, flæsk, pålæg, salater, pølser og dåsemad, som er sat op i forskellige mønstre. Også trikotagehandlerne har pyntet deres vinduer. I et sådant vindue ser vi en stor slæde, som bliver trukket af to rådyr, hvori der sidder en stor nisse, der rigtig er klædt på til en slædetur. I et andet vindue ser vi nogle garnnisser, der kaster med kugler. Blomstervinduerne er de flotteste. De er pyntet med alle de forskellige blomster, man kan fremskaffe om vinteren. De er både pyntet med adventskranse, dekorationer, kugler, bånd, levende lys og nisser, som titter frem hist og her. Pludselig hører vi musik. Da vi vender os efter lyden, opdager vi, at den kommer fra en musikforretning. Vi går hen til vinduet, og her ser vi en grammofonplade, som kører rundt, hvorpå der danser nogle fyldepenne, der er klædt ud som nisser. Også fotoforretningerne har fået pyntet vinduerne med nisser, kugler og store farvestrålende billeder.

Hvert år bliver der rejst er stort juletræ på torvet, som bliver pyntet med elektriske lys, og helt oppe i toppen bliver der fastgjort en stor stjerne. Her står Frelsens Hær om eftermiddagen og synger julesalmer. Det lyder meget smukt, og man kan ikke andet end blive grebet af julestemning. Der er også stillet en stor juleged og en elefant op foran træet, hvorpå de små børn kan få en ridetur. Selv pølsevognen, som står på torvet, er blevet pyntet med nisser og gran.

Der hersker også stor travlhed i hjemmene, når julen står for døren.

Først og fremmest skal julerengøringen overståes. Alle værelser og kamre bliver sat på den anden ende, og der er næsten ikke et sted i hele huset, hvor man kan være i fred. Ja, selv hunden bliver vasket til julen.

Når rengøringen er overstået, kommer bagningen. Her kan vi rigtig få lov til at hjælpe. Sirupskagerne er som regel de første, man bager. Derefter kommer vaniljekranse og jødekager, til sidst kommer perbernødderne, som er de bedste. Når kagerne er blevet kolde, skal man til at sortere dem. Nu vanker der som regel en mængde småkager til os, og om aftenen når man går i seng, er man så forspist som på selve højtidsaftenen.

Dernæst skal julepynten efterses, og den bliver nu fundet frem fra den fjerneste krog.

Pludselig ser man, at der mangler både flag, glimmer, lys og kugler. Ja, selv stjernen skal fornyes.

Nu er tiden kommet, hvor man skal købe julegaverne. I alle forretningerne hersker der stor travlhed. Alle folk skubber og maser for at komme frem. Først når man står uden for forretningen, overbelæsset med pakker, kommer man til sig selv igen.

Når man så er kommet træt og forfrossen hjem, skal man til at skrive gavekort. Også de gaver, man selv har lavet, skal pakkes ind og skrives på. Så bliver alle gaverne lagt væk, så børnene ikke skal finde dem inden juleaften.

En dag, vi er inde i byen, ser vi pludselig en mand, som står og sælger juletræer. Da vi er kommet lidt nærmere, opdager vi, at han er meget forfrossen. Vi får straks medlidenhed med ham og begynder at se på hans træer. Endelig finder vi et, som passer os. Manden er glad for, at han har solgt et træ mere, og vi er glade for, at vi har fundet et pænt træ.

Nogle dage senere ringer det pludselig på døren. Da vi åbner den, ser vi, at der står en lille spejder udenfor, der høfligt spørger: »Vi De være så venlig at købe et juleneg til fuglene?« Vi svarer selvfølgelig straks: »Ja!« hvorefter vi får det pæneste neg i vognen. Da spejderen skyndsomt er forsvundet hen til det næste hus, går vi ind for at fortsætte vores afbrudte arbejde.

En uges tid før jul begynder man at skrive juleposten til familie og venner. Det tager en masse tid, og man ånder lettet op, når man er færdig.

Man mærker også snart i skolerne, at julen nærmer sig. Pludselig en dag kommer en af lærerne ind i klasselokalet og spørger: »Er der ikke nogen, som gerne vil være med til at spille julekomedie?« Det er der selvfølgelig mange, der gerne vil, men da der ikke er brug for dem alle, tager han kun de dygtigste.

Så en morgen siger lærerinden pludselig til os: »I dag kan vi synge nummer 612«. Da vi får slået op på den, ser vi, at det er en julesalme. Også i sangtimen den næste dag, og alle dagene herefter synger vi julesalmer. Vi synes allesammen, at det er så højtideligt at synge julesalmer, for så først opdager man, hvor nær julen er.

Selv lærerne kommer i julestemning. Det mærker vi, når vi får lov til at tegne juletegninger, som vi så pynter klasseværelserne med. Det er sjovt at se, når alle tegningerne er hængt op, hvilken der er den pæneste. Også historie- og legetimerne bliver hyppigere, hvad vi synes er dejligt.

Omkring den 20. december kommer skolefesten. Det er en dejlig fest med dans, komedie og broget underholdning. Børnene kan købe varme pølser og sodavand, og de voksne kan gå ned i spisesalen og få kaffe. Der er både en fest for de mindre børn, og en for de større. Festen for de større holder ikke op før kl. 12. Derfor skal vi ikke møde i skolen den næste dag før kl. 10, hvor der er juletræ. Vi kommer ned i gymnastiksalen, hvor træet står pyntet, og synger julesalmer, hvorefter overlærer Jørgensen fortæller os, hvorfor vi holder jul. Derefter går vi hen og ønsker lærerne og lærerinderne en god jul, hvorpå vi skynder os hjem.

Hvert år går der nogle mænd rundt til forretningerne og spørger, om de ikke har noget, som de vil give til avisens indsamlinger. Det vil forretningsfolkene gerne, og der kommer som regel en masse forskellige ting ind. Når så alle tingene er samlet, bliver der sat numre på det hele. Der bliver også trykt lodsedler, som folk kan købe i forskellige forretninger. Efter en måneds forløb kan man se, om deres numre står iblandt de heldige i avisens trækningsliste.

Der bliver også holdt julekoncerter. Disse afholdes i kirkerne eller på Sønderport og indbringer mange penge.

Frelsens Hær gør også meget for at få penge ind til julen. De stiller sig op ved juletræet på torvet og synger og spiller. Ved siden af dem står der en gryde med et skilt over, hvorpå der står: »Hold gryden varm«. Folkene, som går forbi, kommer gerne nogle penge i. Alle pengene, som kommer ind, bliver brugt til de fattige og syge, som trænger til hjælp.

Travlheden varer ved lige til juleaften, som er målet for mange dages møjsommeligt arbejde.

Grethe Holks stilehæfte fra 6. klasse på Vestre Skole i Silkeborg.
Grethe Holk er i dag 77 år, og hun bor stadig i Silkeborg - i dag på Bredhøjvej. Foto: Michael Tversted Lundsgaard
Det gamle rådhus i juletræets skær i 1953. Foto: Lokalhistorisk Arkiv