
Mattsson om Brøndby-rygte: Er glad i Holland
Udgivet:09. januar 2023, 10.40
Læsetid:1 minut
Magnus Mattsson er glad for at være i Holland. Foto: Jakob Stigsen Andersen
3 måneder siden
Fodbold Den tidligere Silkeborg IF-stjerne Magnus Mattsson er ifølge B.T. et emne i Brøndby, men offensivspilleren har ikke selv hørt om rygtet.
Det fortæller han til bold.dk i et interview, hvor 23-årige Mattsson også slår fast, at han er meget glad for at være i hollandske NEC Nijmegen.
- Jeg er skideglad for, at jeg har taget det her skridt, og jeg har jo spillet en hel masse på halvandet år. Jeg har været næsten fast starter, jeg får masser af tillid, og jeg er rigtig glad for at være her, siger han til bold.dk.
Magnus Mattsson har stadig kontrakt med NEC Nijmegen i halvandet år endnu. I weekenden spillede han de første 84 minutter, da hans hollandske klub spillede 1-1 med storklubben Ajax på hjemmebane. Helligsø
Indlæser debat