Midtjyske Meninger: Klimagris?

9. december 2019, 12.29

Foto: Martin Ballund

Hvor end man vender sig, bliver man i disse tider tilbudt pebernødder og brunkager og selvdisciplinen er virkelig på overarbejde, selvom varedeklarationen burde tale for sig selv. Det er dog som om, det er lidt mere okay i denne søde juletid, for vi skal jo hygge os - og ja, det er jo noget med noget, der knaser.

Var der fokus på miljøet, det grønne og et mindre forbrug af kød, så er det også som om, december liiiige får lov at være en undtagelse. Vi skal jo have svin! Det store, brune bord med alle de traditionelle retter, som vi godt nok ikke kunne drømme om at indtage i de mængder til daglig, men lige nu glemmer vi lige klimaet, dyrevelfærden og svineriet. Kuvertprisen bliver simpelthen bare for dyr, hvis det skal være økologisk, så vi lukker lige øjnene lidt, men vi indånder duften af svin i forskellige afskygninger - leverpostej, sylte, ribbensteg, bacon, frikadeller. Har jeg glemt noget? Sikkert …

Jeg er hverken specielt klima- eller dyrevenlig, men jeg synes, maden på det danske julefrokostbord er håbløst forældet. Og at der er for meget af den. Gad vide, hvor mange grisebasser, der bliver hældt direkte i skraldespanden ovenpå månedens julefrokoster?

Traditionen tro vil det ske til den julefrokost, jeg skal til på lørdag. Det er nok begrænset, hvor meget julemad værtsparret har lyst til at beholde fra den store brune buffet til indtagelse søndag med halvondt i hovedet. For ikke at tale om risalamanden, der jo udelukkende bliver spist af, fordi der lokkes med en mandelgave. Når mandlen er fundet, kan man så lægge sin ske og puste ud, for så er der virkelig ikke nogen god grund til at tvinge sig selv gennem mere mad - man er jo stopmæt efter den brune buffet.

Værtinden til min næste julefrokost har bestilt en menu, der faktisk ser appetitlig ud. Knap så meget gris, og med tilbehør, der går ud over intetsigende vintertomater og et slattent iceberg-salatblad med smag af kødsaft.

Et år dristede jeg mig til at bestille tapas til en julefrokost, for værtinden bestemmer jo slagets gang. Det er faktisk et under, jeg stadig er med i »kliken«, for der var ramaskrig - hvor var svinet? Jo jo, det var der da, men i form af diverse pålægsudskæringer og det var ikke populært.

Nå, men ville heller ikke punktere hele julestemningen med denne klumme, for jeg ved, mange er vilde med det brune bord - ellers fandtes det vel ikke. Ville virkelig bare ønske, man vægtede kvalitet over kvantitet, så der måske var lidt mindre og det var lidt mere lækkert. Og knap så meget røg direkte i skralderen. Men hey, jeg står bare over og glæder mig til æg og rejer. Og januar.