Henrik vejede 130 kilo: Til sommer cykler han verdens hårdeste cykelløb

Det er de færreste, der cykler 5000 kilometer på 12 dage. Og det er endnu færre, der gør det med en indopereret pacemaker. Henrik Dam Hansen er én af dem

30. januar 2020, 07.46

Også Henrik Dam Hansens kæreste, Inger Nielsen, cykler meget. De tager af og til på cykelrejser. Foto: Privat

BJERRINGBRO - Det sortnede for mine øjne. Det næste, jeg husker, er, at jeg vågner på Skejby Sygehus. »Du var tæt på at dø,« fik jeg at vide.

Vi er syv år tilbage i tiden. Dagen inden deltog Henrik Dam Hansen i et cykelløb i Skive. Det var her, han første gang så døden i øjnene.

- Jeg fik det dårligt, og så tænkte jeg, at jeg ville tage en lur, men min kone insisterede på, ...