Husk, de fleste gør deres allerbedste

Udgivet:19. september 2022, 11.39

Læsetid:1 minut

Af Lisbeth Fuglesang Christensen. Helmsvej 19 Silkeborg

SYGDOM At være patient og pårørende i et sygdomsforløb, er ikke umiddelbart en nydelse. Ej heller, når det er kræft der er årsag til utallige undersøgelser, operationer og alvorlige samtaler

Jeg er pårørende, godt og gammeldags gift igennem mange år med patienten.

Det er alvorligt og der er mange tanker om fremtiden, søvnløse nætter og forsøg på at tage hånd om den aktuelle situation, holde i, om og af alle de andre i familien.

Mange er udfordrede i en sådan situation, også vi - men...

Vi er også blæst bagover af alle de engagerede, professionelle og empatiske sundhedsfagligheder vi har mødt og til stadighed møder.

Smil, hjælpsomhed, godt håndværk har vi mødt fra alle, fra den fortravlede serviceassistent, den frisk portør, de garvede assistenter og ditto sygeplejersker og kirurger.

For os har det været en følelse af, at de går på arbejde og gør der allerbedste. Også de frivillige, der står i døren, møder alle med et stort smil og er klar til at guide i den rigtige retning.

Jeg skriver ikke på alles vegne, mange rammes helt sikker anderledes og påvirkes deraf - men jeg må sige, vi er taknemmelige og føler os heldige... når det nu skal være.

Indlæser debat