Hvordan skal de seneste skolebesparelser gå ud over børnene?

21. september 2019, 08.05

Foto: Colourbox

FOLKESKOLEN I kølvandet på de seneste skolebesparelser diskuterer formændene for henholdsvis Silkeborg Lærerforening (31. august) og Silkeborg Skolelederforening (6. september) meget sagligt og loyalt kommunalbestyrelsens beslutning om de seneste skolebesparelser, hvor der denne gang skal spares omkring 10 millioner på skoleområdet.

Formanden for skolelærerne opfordrer til et opgør mod ordningen, hvor budgetoverskridelser sanktioneres. Det er sympatisk, men næppe realistisk så længe der ikke er fundet en anden måde at sikre, at kommunerne overholder deres budgetter. Ordningen sikrer, at forvaltningerne generelt er meget opmærksomme på ikke at overskride budgetterne. Det har vist sig meget effektivt til at få kommunerne til at holde igen, og ikke bruge pengene.

Nu er ulykken så sket, og der skal spares. Børne- og Ungeudvalget opfordrer til, at besparelserne ikke går ud over børnene. Her er skoleledernes formand ude med en melding om, at skolelederne er med på at finde besparelserne, men er forståelig utilfreds med det urimeligt korte varsel. Formanden skriver, at hvis besparelsen havde skullet findes i starten af skoleåret, var det muligt at lave korrigerende handlinger på personale, hvilket er en anden måde at sige, at så kunne nogle af børnenes lærere være afskediget. Imidlertid vil besparelserne, også denne gang, gå ud over børnene. På mine børns skole diskuterer vi ikke længere, om det er lovligt at bede alle børn om at tage deres egen computer med. Der er reelt ikke andre muligheder. Elever i udskolingen bliver sendt hjem, hvis lærerne er fraværende på grund af sygdom eller kursus, for der bliver ikke længere vikardækket. Det sker, at børnene får revet tøjet af splinter fra slidte stole, som ødelægger strømpebukserne. Nogen gange fører læreren på naboklassen tilsyn med en anden klasse, imens der undervises i sin egen, når kollegaer er fraværende.

Inde i disse slidte rammer foregår der en masse gode ting, hvor mine børns lærere engagerer sig i deres trivsel og faglige udvikling. Nogle gange har børnene brug for en hånd på skulderen for at falde til ro, andre gange for at være trygge. Jeg håber at de korrigerende handlinger fokuseres på overordnede udviklingsprojekter, og ikke på hænder, der omsorgsfuldt lægges på skuldre.

Spørgsmålet er ikke, om besparelserne skal gå ud over børnene eller ej, men om hvordan de skal gå udover børnene. Jeg vil derfor gerne bakke begge formænd op i deres opfordringer om at de aktuelle besparelser skal findes på it-systemer, overordnede udviklingsprojekter og måske de såkaldte »forpligtende fællesskaber«.