Hvordan er din corona-hverdag?

Ældre får at vide, de skal passe på, da de er i risiko, når det gælder corona-smitte. Vi har talt med otte mennesker om, hvordan de gør

18. marts 2020, 13.02

Harry Regin Christensen, Ans, 89 år Jeg har lige ringet til familie og venner, jeg havde inviteret til fest på lørdag. Den aflyser jeg nu. Jeg er vant til at besøge en gammel dame på 96 - det har jeg også aflyst. Mine børn nøjes med at ringe nu, de kommer ikke på besøg. Jeg har det godt. Jeg cykler og går ture. Indkøbene klarer en god venindes datter. Jeg er blevet spurgt, om jeg som læge kan hjælpe, hvis der er behov. Men det har jeg sagt nej til efter 20 år væk fra faget.